Du er her: 

Foreningen Aarhuskolonien

 

Bag kolonien står Foreningen Aarhuskolonien, som har til formål at tilbyde gratis ferieophold til børn i Aarhus. Foreningen får økonomisk støtte fra Ahl Fonden, en række andre fonde, virksomheder, Børn og Unge, Aarhus Kommune, med flere. En gruppe arbejder ulønnet og frivilligt for Aarhuskolonien.

 

Om Aarhuskolonien

Aarhuskolonien har tilbudt sommerferieophold for aarhusianske børn siden 1931. Aarhuskolonien ligger ved Ahl Strand nær Ebeltoft.

Aarhuskolonien er det eneste større feriekolonitilbud til børn i Aarhus. Hver sommer tilbyder Aarhuskolonien børn fra skoler i Aarhus to ugers gratis ferieophold – hvert hold har 48 børn i aldersgruppen 3. – 6. klasse. Ansøgningsskemaerne deles ud til børn og deres forældre i alle byens skoler. Man kan også få udleveret ansøgningsskema ved henvendelse til skolernes kontorer - eller finde det her på siden.

 

Organisationen bag kolonien

Bag Aarhuskolonien står både Foreningen Aarhuskolonien og Ahl Fonden.
Foreningen Aarhuskolonien varetager driften af kolonien – fx ansættelse af personale, vedligehold af bygninger og udstikker de overordnede retningslinjer – mens den selvejende Ahl Fondens rolle er at donere penge til Foreningen Aarhuskolonien til driften af kolonien. Alle de penge som Foreningen Aarhuskolonien og Ahl Fonden modtager og donerer går ubeskåret til at drive feriekolonien.